Grundlovsdag er det tætteste vi kommer på en nationaldag for Danmark. Grundlovens indførelse i 1849 betød, at Danmark gik fra en enevældig stat, hvor kongen sad på al magten, til begyndelsen på en demokratisk stat. Det var Kong Frederik d. 7., der underskrev grundloven. Hvert år fejres grundlovsdag med politiske taler over hele landet.
Hvem fik nye rettigheder ved grundlovens indførelse?
Grundloven indførte stemmeret - men ikke til hele befolkningen. Stemmeret var kun for alle “uberygtede mænd over 30 med egen husstand, som ikke fik eller tidligere havde fået fattigdomsydelse”.
Størstedelen af befolkningen måtte kigge langt efter stemmeretten. De 7 F'er: “Fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede” var udelukket fra politisk deltagelse.
Grundloven sikrer individet en række grundlæggende rettigheder, såsom den personlige frihed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed.
Men der kom også pligter med grundloven: Nu var 9 års undervisningspligt for alle børn, enten i folkeskole, privatskole eller i hjemmet.
Desuden indførtes der værnepligt for alle sunde og raske mænd, som derfor kunne blive indkaldt som soldat i Treårskrigen, som først sluttede året efter at Grundloven blev til.
Grundloven er fundamentet i demokratiet
Grundloven er en vigtig byggesten i den moderne demokratiske stat, da tredelingen af magten blev til med Grundloven:
Regeringen har den udøvende magt, Folketinget og regeringen har den lovgivende magt, og domstolene har den dømmende magt.
Sidste år blev alle grundlovstaler aflyst pga. corona-epidemien, men i år blev grundlovs-arrangementerne fejret som normalt, bla. med taler fra partilederne rundt omkring i landet.
