Uhyggeligt sjov Halloween i Nibe

Profilbillede
dato

Oktober måned er snart slut, og efteråret sænker sig over det ganske land. Og snart er det tid til en uhyggeligt populær tradition blandt børn og voksne: Halloween.

Måske skal du skære drabelige græskarmænd. Eller pynte husfacaden op med sjove kranier, edderkopper og spindelvæv? 

I Nibe midtby er der også rig lejlighed til at være med til fejringen af Halloween. Traditionen tro er der en masse uhygge og sjov, når forretningerne sørger for hårrejsende pynt i byens gader, som er pyntet op med græskar og spøgelser. Det sker torsdag d. 28. oktober 2021 kl. 16. 

Børn kan f.eks. tage på “Slik eller ballade” tur rundt i butikkerne, som har lidt lækkert at dele ud til børnene, som selvfølgelig gerne må tage kostume på. På Torvet er der sjov ansigtsmaling og lune bålfade, hvor der kan ristes skumfidus-kiks. 

Børn kan også være med i en spændende konkurrence: Kom med et udskåret græskar, og bliv den heldige vinder af to biografbilletter. 

Nibes forretninger har åbent til kl. 20 på Halloween, hvor det også er muligt at gøre en god handel. 

Kilde: Nibe Avis