Støt kampen mod kræft: Stafet For Livet Nibe

Profilbillede
dato

Stafet For Livet er et døgn, hvor der sættes fokus på kræftsagen, samtidig med at livet fejres. Stafet For Livet er en anledning til at mindes dem, der er mistet til kræft, og samtidig give håb til dem, der kæmper. Stafetten er fællesskab, oplysning og indsamling - for kampen mod kræft. 

Stafet For Livet startede i maj 2021, og sæsonen løber frem til den 25. september. En vis virus har dog gjort det svært at gennemføre stafetterne.

I Nibe har arrangørerne af Stafet For Livet været i tvivl om, hvordan man skulle afholde stafetten. Beslutningen er landet på at afvikle stafetten på én dag: Lørdag d. 11. september 2021 fra kl. 10.00 - 22.00. 

Arrangementet, der foregår på Nørregade/Anlægget, sluttes af med lysceremoni og festfyrværkeri.

Program lørdag d. 11. september for Nibe Stafet For Livet:

9.45: Velkomst ved formand Birgitte Bergmann.  

Kl. 10.00 åbner stafetten, og fighterne går forrest på den første runde. Runden afsluttes foran scenen, hvor solsikkerne stilles. Herefter er ruten åben for alle. 

Kl. 10.00 Musikalsk underholdning af AULA.

Kl. 11.00 Fightertale alene for fighterne v/Monica og Julie fra Kræftens Bekæmpelses Fortællerkorps. Foregår i madteltet.

Kl. 12.30 Musikalsk underholdning af Nibe Blæserne.

Kl. 12.30-14.00 viser Nibe Brandvæsen en brandbil frem for børn og øvrige interesserede.

Kl. 14.00 Musikalsk underholdning af Over Hækken.

Kl. 15.30 Musikalsk underholdning af Katrina & Karsten.

Kl. 17.00 Musikalsk underholdning af Cover Crew.

Kl. 18.30 Musikalsk underholdning af Franciska.

Kl. 21.30 er der lystale og lysceremoni foran scenen i anlægget. Katrina Schüsler synger.

Kl. 22.00 afsluttes stafetten med festfyrværkeri ved fyrværkerimester Allan Dyhr.


Der kan under hele stafetten købes kaffe og øvrige drikkevarer i madteltet.

Du kan stadig nå at være med i Stafet for Livet og støtte kræftens bekæmpelse. Vær med på et hold her, eller opret et nyt hold her: Stafet For Livet Nibe

Kilde: Kræftens Bekæmpelse