Går du rundt med en god idé til et almennyttigt, velgørende eller kulturelt projekt i Nibe og omegn? Mangler du midler til at realisere projektet?
Der er hjælp at hente, for du kan søge økonomisk støtte hos Fonden for Spare- og Laanekassen i Danske Bank. Fonden giver legater til almennyttige, velgørende og kulturelle formål i Nibe og Omegn.
Hvem kan søge og hvad er fristen for ansøgning?
Du skal gerne have en relation til Nibe og omegn, enten på nuværende tidspunkt eller tidligere. Skriv en begrundet ansøgning, inklusiv det ønskede beløb. Der er ikke noget officielt skema, som ansøgningen skal udfyldes på, men der skal vedlægges dokumentation for din tilknytning til Nibe. Fristen for at sende ansøgningen er inden d. 15. juli 2021.
Hvor skal ansøgningen sendes til?
Du kan sende ansøgningen til:
Fonden for Spare- og Laanekassen i Danske Bank
Att: Forretningsfører for fonden, Morten Bak Dyrby
Danske Bank, Hasseris Afdeling
Hasseris Bymidte 31, 9000 Aalborg
hasseris@danskebank.dk