Om lidt kan du måske smide mundbindet

Profilbillede
dato

Er du også en af dem, der pruster løs inde bag ved mundbindets varme? Kombinationen af dejligt solskinsvejr og mundbind kan være en udfordring, som varmer ansigtet godt og grundigt. 

Men om ikke så længe kan det være slut med at bruge mundbind flere steder i det offentlige rum. Årsagen til at nibenitterne måske snart kan tage ud at købe ind uden mundbind, er bla. det faldende kontakttal, og at flere og flere er vaccinerede.  

Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsens direktør, siger at corona-epidemien er under kontrol, og derfor kan vi begynde at overveje brugen af f.eks. tests, coronapas og mundbind. 

Hvornår vi kan komme tilbage til “normalen”, hvor befolkningen helt slipper for restriktioner, er uvis, og processen varierer meget fra land til land. I USA har vaccinerede f.eks. ikke skullet bære mundbind siden maj. 

Og i Danmark mener Brostrøm nu, at det er relevant at diskutere, om man kan skrue en smule ned for restriktioner, brug af mundbind og coronapas i forskellige sammenhænge. 

40,4 procent af den danske befolkning har allerede fået første stik med vaccinen, og 23 procent af befolkningen er fuldt vaccineret. 

Men hvornår kan vi så droppe mundbindet? Partierne, der blev enige om genåbningsaftalen, mødes onsdag d. 8. juni for at drøfte yderligere genåbning af Danmark. Og her vil brugen af mundbind være på dagsordenen. 

Kilde: Redaktionen