Nu skal der spilles padel tennis i Nibe

Profilbillede
dato

Padel tennis, som er en hybrid mellem squash og tennis, er en rapt voksende sportsgren i Danmark for tiden - og nu kan du måske også spille i Nibe. Der er lagt planer om, at der skal laves en indendørs padelbane i Nibe Idræts- og Kulturcenter, og en medarbejder skal stå for den daglige drift. 

Det er en gruppe på fem der er drivkræfterne bag projektet: Morten Dahl Johansen, centerleder i NIKC, Allan Norre Nygaard fra Nibe Tennisklub, Lasse Todberg fra Bislev-Nibe Badmintonklub og Tina Toftdal.

Gruppen mener, at det er bedst at lave en indendørs bane, pga. det danske vejrs uforudsigelighed. Det er meningen, at der skal laves 4-5 baner, for at imødekomme den forventede efterspørgsel. 

Der er lavet arkitekttegninger over fire indendørs double-baner og en singlebane, som skal etableres i en lukket isoleret hal. Der skal også være plads til øvrige aktiviteter og laves toilet- og omklædningsfaciliteter. 

Et indledende møde med Aalborg Kommune om planerne var positivt, og nu har gruppen indsendt projekttegninger og budgetramme til kommunen. 

Morten Mortensen fortæller til Nibe Avis, at hvis kommunen godkender projektet, så vil man gå igang med projektering, ansøge fonde og derigennem finansiering. 

Du er meget velkommen til at være med i gruppens arbejde, og komme med forslag og ideer til projektet, som stadig er i idéfasen, fortæller Morten Mortensen. Det forventes, at de nye padelbaner vil kunne åbne tidligst i 2023, og derfor er der god tid til at få medindflydelse på at få etableret den nye spændende sportsgren i Nibe.  

Kilde: Redaktionen