Nibe Sejlklub får doneret to nye joller til stor glæde

Profilbillede
Rebecca Sejer Werge

Nibe Sejlklub kan nu nyde godt af to nye joller, som Nibe Sejlklubs Venner har doneret. Det er to Zoom8 joller, som Nibe Sejlklubs Venner har doneret til sejlklubben. Disse joller giver mange nye og sjove muligheder for sejlklubben.

Er du medlem af Nibe Sejlklub eller overvejer du at tilmelde dig sejlklubben? Så er der gode nyheder. Sejlklubben har nemlig lige modtaget to nye ZOOM8 joller af Nibe Sejlklubs Venner.

Hen over vinteren har Nibe Sejlklubs Venner opkøbt to brugte ZOOM8 joller, som er i fantastisk stand og nu er blevet doneret til Nibe Sejlklub. En ZOOM8 jolle er en enkeltmandsjolle, som udfordrer personen, der sejler den mere end f.eks. en Optimist, og som giver nye muligheder for alle der sejler i Nibe Sejlklub.

Nibe Sejlklubs Venner har fået råd til at donere disse to joller gennem medlemskontingenter og omsætning i fredagsbaren, hvor medlemmerne kan hygge og nyde noget koldt til ganen efter at have brugt kroppen ude på vandet.

På trods af at fredagsbaren har været virtuel over det sidste 1,5 år, så har medlemmerne stadig på fantastisk vis støttet op og været med til at gøre disse to nye joller til en mulighed.

Kilde: Redaktionen