Nibe-kvinde snydt for festivalbilletter

dato

En kvinde fra Nibe anmeldte den 16. marts til Nordjyllands Politi, at hun var blevet snydt i forbindelse med et køb af billetter til Nibe Festival. Kvinden havde betalt omkring 4.000 kroner for billetterne, som hun havde købt via en Facebook-gruppe efter at have kommunikeret med sælgeren over Messenger.

Sælgeren havde oplyst, at kvinden ville modtage billetterne i en mail, men billetterne dukkede aldrig op. Da kvinden kontaktede sin bank, kunne de oplyse, at pengene var blevet overført til en australsk konto.

Kilde: Nordjyllands Politi