Halkær Mølle: Fint indblik i livet i 1850´erne

Profilbillede
dato

Hvordan mon livet var på landet i 1850´erne ved Halkær Mølle? Besøg Halkær Mølle og få et indblik i landlivet for kvinder, mænd og børn. 

Halkær Mølle byder også på mange naturseværdigheder: Grøn eng, sø, vandløb og skov. På en tur til Halkær Mølle kan du opleve næsten alle himmerlandske naturtyper i områderne omkring Halkær Mølle. 

Områdets centrum er vandmøllen Halkær Mølle i bindingsværk fra 1664, som også rummer et naturcenter, hvor du kan se en udstilling om egnens natur- og kulturhistorie.

Der er altid åbent i avlsbygningerne til møllen og i selve møllehuset. Oplev udstillingen om ådalens natur, møllens historie og hvordan livet på landet var ca. 100 år siden. 

Med en gennemsnitlig levetid på 50 år for mænd, og 53 år for kvinder i perioden 1850-1900, så livet ganske anderledes ud. 

På Halkær Mølle kan du også se en udstilling med gamle landbrugsredskaber, og du kan besøge en stald, et karlekammer og en aftægtsstue indrettet med interiør som var typisk for tiden. 

Du kan finde udstillingerne gennem porten i laden ud mod vejen og i møllehuset, hvor vandhjulet igen kører.

Halkær Mølle Naturcenter kan besøges på Hedegårdvej 1, 9240 Nibe. 

Kilde: Redaktionen