Farstrup Vildtpleje hjælper udsatte dyr og unge - nu har de brug for din hjælp

Profilbillede
dato

Vil du være med til at støtte et godt formål? Ildsjælene på Farstrup Vildtplejestation håber, at du vil hjælpe med en donation, så arbejdet med at redde dyr og give udsatte unge en god oplevelse kan fortsætte. 

I skrivende stund er indsamlingen af startkapital nået op på 36%. Men der mangler stadig donationer fra venlige sjæle, inden målet på 100% er nået. 

Farstrup har i de sidste 15 år reddet 1000 dyr om året, lige fra pjevsede egern, nødstedte ugler, piggede pindsvin til moderløse ræveunger. 

Samtidig udfører Farstrup Vildtpleje et vigtigt socialt arbejde med unge mennesker, der har særlige behov. De unge hjælper til med at passe og pleje dyrene, til stor glæde for begge parter. 

Men vildtplejestationen har stadig brug for en hjælpende hånd til at kunne fortsætte: Der skal nemlig rejses i alt 400.000 kr, før vildtplejestationen kan bestå. Pengene går til indkøb af ejendommen, som huser Farstrup Vildtpleje. 

Hvis du gerne vil hjælpe, kan du donere penge via Mobilepay: 137676. Du kan også hjælpe via en bankoverførsel på konto: 8461 0004024861. Små som store beløb modtages med taknemmelighed af vildtplejestationen.  

Få flere oplysninger på Farstrup Vildtplejes Facebook-opslag

Kilde: Redaktionen