Elsker du is? Kom til hyggeaften hos Guf & Kugler i Nibe

Profilbillede
dato

Har du lyst til at smage lækker is, og høre historien om den populære Guf & Kugler?

IDA arrangere hyggeaften hos Guf & Kugler, hvor der er oplæg, en helt særlig jule-hotdog og lækre smagsprøver på is. 

Guf & Kugler er en særdeles velbesøgt butik. Til hyggeaftenen kan du høre mere om det gode håndværk der ligger bag. Ved siden af de lækre is har Guf & Kugler også et nebengeschæft, nemlig deres hjemmelavede unika hotdogs. 

Guf & Kugler lægger vægt på den gode stemning, det kan opleves i mormorstuen, hvor hyggen er skruet helt op. Og i butikken kan der kigges på sjove ting og selvfølgelig julepynt i lange baner. 

Jul og hotdogs

Du bliver taget godt imod i mormorstuen, hvor der er pyntet op til julehygge, og aftenen starter med en lækker prøvesmagning: Guf & Kuglers julede “hotduck" med bl.a. confiteret and og hjemmelavet rødkål. 

Til "hotducken" får du den lokale julebryg fra Nibe Bryghus, Rudolf. Du kan også nyde en sodavand eller hjemmelavet saft. 

Hør isfatter og ismutter fortælle om Guf & Kuglers historie, hvordan det hele startede, og hvad der driver værket. 

Resten af aftenen kan du prøve at bage kræmmerhus og se isfatter lave håndrørt juleis. Du kan også kigge på julenips- og pynt og håndlavet filt-pynt. 

Der sluttes af i mormorstuen med is i nybagte kræmmerhuse og kaffe/julethe.

Arrangementet koster 215 kr for deltagelse, inklusive hotdog, øl/vand, hjemmelavet kræmmerhus, is og kaffe/the. Tilmelding er bindende.

  • Tid: Onsdag d. 17. november 2021 Kl. 18:00 - 21:00
  • Sted: Bryggen 53, Nibe

Køb billet til Guf & Kugler hyggeaften her.

Kilde: Facebook Event: "Hyggeaften hos Guf & Kugler i Nibe"