Teknisk serviceleder til Sønderholm Skole
Vi mangler en teknisk serviceleder og søger derfor snarest muligt og seneste den 1. februar 2025 en teknisk serviceleder til Sønderholm Skole.
Om skolen:
Sønderholm Skole er en 1-sporet skole fra 0. til 9. klasse. Vi har ca. 200 elever som kommer fra lokalområdet. Vi har en aktiv forældregruppe, som bakker op om skolens aktiviteter. Sønderholm er en populær by i vækst med nye udstykninger på vej. I 2017 blev Sønderholm valgt som årets landsby i Aalborg Kommune.
På Sønderholm Skole er der ikke langt fra tanke til handling. Skolens motto: I virkeligheden lærer du mere” sætter retning for vores pædagogiske arbejde og giver os plads til at eksperimentere og opfinde nyt.
Skolens fysiske rammer fremstår velholdte med gode udendørs rammer.
Du kan læse mere om Sønderholm Skole på vores hjemmeside: https://soenderholmskole.aula.dk/ eller på vores facebookside: www.facebook.com/soenderholmskole
Om stillingen som teknisk serviceleder på Sønderholm Skole:
Som teknisk serviceleder er du en del af skolens ledelsesteam - og du har ansvaret for drift og vedligehold af skolens bygninger og inventar; vedligeholdelse af udenomsarealer; kontrol, drift og vedligehold af tekniske installationer; åbning / lukning af skolen – herunder administration af udlån af lokaler til eksterne brugere og tilkaldevagt i forbindelse med alarmopkald o. lign. Du vil have det overordnede tilsyn med og deltage i daglig ind - og udvendig vedligeholdelse og renholdelse af skolen, samt være ansvarlig for budget, økonomi og indkøb for området
Som teknisk serviceleder er du leder af medarbejdere og har ledelsesansvaret for skolens serviceteam med 4 medarbejdere, som arbejder indenfor områderne teknisk service og rengøring. Denne del af jobbet indebærer bl.a. arbejdsplanlægning og afholdelse af årlige MU-samtaler for gruppen. Som personaleleder har du også ansvar for at samle teknisk servicemedarbejdere til et tværgående team, som indgår i skolens dagligdag på lige fod med resten af skolens mange team - og i fællesskab med disse være med til at løse kerneopgaven med at sikre optimale rammer for børnene, så de får mulighed for at forstå og favne verden.
Teknisk serviceleder refererer til skolelederen og indgår som ligeværdig part i skolens ledelsesteam i arbejdet med at skabe den bedste skole for børnene og den bedste arbejdsplads for medarbejdere og ledere med udgangspunkt i den fælles kerneopgave. Dette arbejde foregår blandt andet gennem et forpligtende ledelsesarbejde med skolens værdier, kultur og indsatsområder.
Teknisk serviceleder skal ud over de ledelsesmæssige opgaver indgå i skolens samlede projekter. Det betyder, at du skal være god til at samarbejde på tværs af skolens mange forskellige fagligheder.
Som teknisk serviceleder er du en vigtig ambassadør for Sønderholm Skole. Dit ledelsesmæssige område er noget af det første brugere, forældre, elever og personale ser. Samtidig er dit arbejdsområde præget af samarbejde med alle på og omkring skolen. Derfor er det vigtigt, at du agerer som en god rollemodel med afsæt i skolens værdier, kultur og kerneopgave.
Vi leder efter en profil, der kan matche:
- Du har en relevant håndværksmæssig uddannelse og baggrund - gerne med efteruddannelse som energioperatør
- Du har gode samarbejdsevner, som kan sættes i spil i samarbejdet med mange interessenter både lokalt, områdemæssigt og kommunalt
- Du kan lede de ansatte i teknisk service-afdelingen
- Du kan løfte opgaven som ansvarlig for og forestå daglig vedligehold af udeområder, bygninger, lokaler og inventar
- Du er fleksibel og omstillingsparat i henhold til opgaver
- Du har gåpåmod og evner at finde gode løsninger i en til tider hektisk hverdag
- Du har flair for it og kommunale driftsstyringsprogrammer og interesserer dig for tekniske installationer og energiforbrug (Energi Key og CTS styring, adgangskontrol mv.)
- Du er villig til at tage relevante kurser, uddannelser som forvaltning udbyder
- Har økonomisk indsigt og at økonomien til drift og vedligehold bruges med fornuft og snarrådighed
- Du kan arbejde som leder i en politisk ledet organisation
- Du kan lide børn og har lyst til at arbejde på en arbejdsplads, hvor eleverne er i centrum
- Du har et stabilt fremmøde og en positiv livsindstilling
Vi kan tilbyde:
- Et tæt samarbejde i skolens ledelsesteam (Skoleleder, Afdelingsleder, Teknisk serviceleder)
- En medarbejdergruppe, der også sætter pris på et godt grin og har humor i hverdagen.
- Et godt kollegialt sammenhold i en organisation med mange medarbejdere, der værner om arbejdsmiljøet
- En samlet medarbejdergruppe, der sætter stor pris på, at alt i hverdagen fungerer
- En spændende og afvekslende arbejdsdag med mange mennesker omkring dig
For yderligere spørgsmål vedr. stillingen kan der rettes henvendelse til skolens leder Rune Træholt på tlf 22157522 eller email: rune@aalborg.dk
Ansøgningsfrist: søndag den 15/12 2024
Der bliver afholdt samtaler tirsdag den 17/12
Arbejdsstedets adresse
Stadionvej 2, 9240 Nibe
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid.
Lønnen er i henhold til gældende overenskomst.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
www.aalborg.dk, Stadionvej 2, 9240 Nibe
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6156744