Vil du arbejde med avancerede sikrings- og adgangssystemer hos virksomheder, kommuner og højrisikokunder i hele Danmark?
Hos Rhino System A/S søger vi en selvstændig og ansvarsbevidst servicetekniker til service, fejlfinding og reparation af vores sikkerheds- og adgangsløsninger.
Hvem er vi?
Rhino System A/S er en specialiseret virksomhed med hovedsæde i Aalborg. Vi er i dag 10 ansatte og har travlt.
Vi arbejder med sikrings- og adgangsløsninger for blandt andet kommuner, virksomheder, ambassader og andre sikkerhedskritiske kunder i hele Danmark.
Vi leverer blandt andet:
Automatiske pullertsystemer
Bomanlæg
Skyde- og svingporte
Adgangskontrol
Overvågningssystemer
Andre automatiske sikringsløsninger
En del af vores løsninger produceres og tilpasses på eget værksted, og vi står både for montage, service og løbende vedligeholdelse af anlæggene.
Hos os er der korte beslutningsveje, stor frihed under ansvar og en hverdag med højt tempo og stor variation.
Vi har en uformel omgangstone, og fordi vi stadig er en mindre virksomhed, er der plads til, at alle kan komme med idéer og input til smartere løsninger og arbejdsmetoder.
Om jobbet
Du bliver en del af vores serviceteam og kommer primært til at arbejde selvstændigt ude hos kunderne.
Arbejdet består blandt andet af:
Service og vedligeholdelse af sikringsanlæg
Fejlfinding og reparation
Idriftsættelse og justering af anlæg
Kundekontakt og koordinering
Rådgivning af kunder om løsninger og muligheder
Deltagelse i montageopgaver ved behov
Du møder som udgangspunkt ind på vores adresse i Aalborg og kører derfra ud til dagens opgaver.
Arbejdsdagene varierer meget. Den ene uge kan du have opgaver i Herning, Sønderjylland og Aarhus - den næste uge kan du være flere dage på Sjælland. Der vil også forekomme enkelte opgaver i udlandet.
Du skal forvente omkring 80-110 rejsedage om året med overnatning.
Når man arbejder ude, kan dagene være lange, men til gengæld planlægges arbejdet fleksibelt, så der også er mulighed for fridage i forbindelse med rejseaktivitet.
Der indgår desuden vagtordning i stillingen.
Du får egen servicevogn i arbejdstiden med fuld reservedelsprogram samt det nødvendige udstyr og værktøj til opgaverne.
Jobbet er en fuldtidsstilling med gennemsnitlig 37 timer pr. arbejdsuge.
Vi forventer, at du:
Kan arbejde selvstændigt, kan tage ansvar og beslutninger på egen hånd
Er kvalitetsbevidst og grundig i dit arbejde
Trives med frihed under ansvar
Er fleksibel i forhold til arbejdstider og rejseaktivitet
Er god til kundekontakt og kommunikation
Kan planlægge og strukturere din egen arbejdsdag
Har erfaring med service, fejlfinding eller tekniske anlæg
Det er en fordel, hvis du har baggrund som eksempelvis:
Elektriker
Automatiktekniker
Mekaniker
Industri-/servicetekniker
eller har anden relevant erfaring med automatik, styringer, relæteknik, mekaniske anlæg eller lignende tekniske installationer.
Derudover forventer vi, at du:
Har kørekort
Har trailerkort – eller er villig til at tage det
Kan fremvise ren straffeattest
Kan sikkerhedsgodkendes
Da vi arbejder med sikkerhedskritiske installationer og kunder med høje sikkerhedskrav, er ansvarlighed, ordentlighed og kvalitet afgørende i jobbet.
Vi tilbyder
Et spændende og selvstændigt job med stor frihed
God support fra kollegaer og oplæring i jobbet
En varieret hverdag med opgaver i hele landet
Gode kollegaer i en virksomhed med fart på
God løn efter kvalifikationer
Overarbejdsbetaling efter 37 timer pr. uge
Pensionsordning
Sundhedsforsikring
Firmatelefon
Hotel og kost dækket ved overnatning
Start
Hurtigst muligt – vi holder samtaler løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Rhino System A/S, Nibevej, 9240 Nibe
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5c4935c3-2071-4393-81d9-de63805dac2b