Pligtopfyldende studentermedhjælper søges til udarbejdelse af økonomiske prognoser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at arbejde med data og udvikle komplicerede økonomiske modeller? Trives du i et kreativt miljø, hvor fokus hele tiden er på at blive bedre og forbedre egne leverancer? Og kunne du godt tænke dig at blive del af et software- og konsulenthus, der arbejder for at digitalisere landets kommuner?

 

Så kan Dataproces tilbyde dig et helt unikt studiejob. Vi søger lige nu en pligtopfyldende studentermedhjælper, der kan hjælpe os med at tænke ud af boksen og opkvalificere vores arbejde inden for kommunal økonomistyring. Du vil blive tilknyttet teamet Tilskud og Udligning, der til dagligt rådgiver mange af landets kommuner inden for det kommunale udligningssystem. Her arbejdes også med forskellige digitale løsninger, der understøtter og hjælper kommunerne på forskellige måder. Du kan se frem til en spændende arbejdsdag, hvor du har stor indflydelse på din egen hverdag og opgaveløsningerne. Vi søger en studentermedhjælper til ca. 15 timer om ugen, men vi er fleksible i forhold til dit studie, da vi ved, at det kommer i første række.

Dine kerneopgaver vil bestå af at:

  • Udarbejde løbende prognoser med fokus på kommunal økonomistyring
  • Forbedre og udvikle vores prognose- og analysemetoder
  • Hente datamateriale ned og opdatere vores modeller og løsninger
  • Udføre ad hoc-analyser på baggrund af vores kunders efterspørgsel og behov
  • Understøtte teamets øvrige medarbejdere i deres faste opgaver

 

Vi søger dig, der…:

  • Er studerende på sidste år af din bachelor eller i gang med en kandidatuddannelse på AAU eller tilsvarende, hvor du har lært en masse om økonomi og styring, samfundsøkonomi, prognosticering- og forecastmodeller og dataanalyser
  • Ser dig selv som en god afslutter og er vant til at drible opgaver i mål
  • Er god til at jonglere med flere forskellige opgaver på én gang
  • Har godt kendskab til excel
  • Måske også hare kendskab til python, r eller php – det vil være en fordel men ikke et krav
  • Er nysgerrig og initiativrig og kan arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet med dine opgaver
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner.

Vigtigst er dog, at du er klar på udfordringer og at lære noget nyt.

Hvem er Dataproces?

Dataproces er et innovativt software- og konsulenthus med speciale i digitale løsninger målrettet landets kommuner og deres digitale administration. Løsningerne spænder bredt. Fra RPA og automatisering, over indtægtsoptimering til undervisning og kompetencedeling. Udgangspunktet og formålet er dog altid det samme: At bruge data til at skabe ny viden, smartere processer og øget effektivitet til gavn for både borger og kommune. Vi er en virksomhed, der værdsætter en struktureret, professionel kommunikation internt som eksternt. Vi giver plads til forskellige artede synspunkter, respekterer hinandens tid og faglighed og agerer med rettidig omhug. Vores faglighed favner bredt; jurister, økonomer, analytikere, designere, forretningsudviklere, programmører og ingeniører, der alle arbejder i teams på tværs både interne og eksternt, alle med en aktiv rolle i ethvert samarbejde.

Vi ser frem til at høre fra dig

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 31.marts til sikkermail@dataproces.dk, da vi søger en, der kan begynde den 1. maj. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Kasper Lund Nødgaard på mail KN@dataproces.dk eller tlf.: 25 55 19 18.

Læs mere om Dataproces’ oplysningspligt under rekruttering her: Oplysningspligt under rekruttering

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Dataproces ApS, Skalhuse, 9240 Nibe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6011174

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet