Nibe er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Serieindbrudstyv pågrebet og sigtet
Berigelsesafdelingen fra Nordjyllands Politi kunne efter en kort – og ikke mindst intens – efterforskning anholde en serieindbrudstyv mandag. Manden er mistænkt for 16 indbrud, hvor størstedelen har været i Nibe-området.
Han blev fremstillet i grundlovsforhør d. 20. september.
Læs hele nyheden her.
Nordjyllands Politi varsler knallertaktioner
I uge 39 varsler Nordjyllands Politi ekstra knallertkontroller efter længere tids italesættelse af unges hasarderede kørsel.
Budskabe til de unge og deres forældre er derfor: Kør lovligt.
Du kan læse hele nyheden her.
Ved du, hvad reglerne er for en lille knallert?
- Den må maks. køre 30 km/t.
- Knallerten skal være lovlig, indregistreret, have gule nummerplader, og du skal have en ansvarsforsikring.
- Du skal mindst være 15 år og have kørekort.
- Du skal bruge hjelm, og du må ikke have passagerer med.
- Du skal have lys på døgnet rundt.
- Promillegrænsen er 0.5, og der er nultolerance for ulovlige stoffer.
Du kan læse mere om det at køre på lille knallert her.
Stjålet minigraver dukket op i Nordsjælland
Da en minigraver forsvandt mellem lørdag og mandag, viste det sig senere, at den havde været på en længere tur. Senere dukkede den nemlig op i Nordsjælland. Det kunne ses via minigraverens GPS.
Minigraven blev stjålet ved motorvejsafkørslen ved Høvejen i Nørresundby. Den var efterladt aflåst.
Tasketyv
En ældre kvinde blev mandag formiddag udsat for et tasketyveri i et supermarked på Jørgen Fibigersgade i Hjørring. Kvinden havde betalt med sin telefon i butikken. Da hun derefter kom ud til sin bil, var hendes pung væk. En mindre sort læderpung med kort og et større kontaktbeløb.
Efterfølgende blev der foretaget tre hævninger på kvindens betalingskort i den samme hæveautomat. Alle hævninger blev foretaget i euro.
Indbrud med økse
En økse blev formegentligt brugt til at lave et indbrud i et kælderrum i Søndergade i Frederikshavn. Indbruddet fandt sted mandag over middag.
Indbrudstyven kom ind i kælderrummet ved at hakke låsen op med en økse. Undervejs kom der skade på en reol og en rumdeler, der stod uden for. Efterfølgende forlod indbrudstyben kælderrummet med forskelligt inventar og kasser.
Hvis du observerer et igangværende indbrud, skal du ringe 112. Hvis du kommer hjem, og indbrudstyven har været på spil i mens, at du var væk, skal du ringe 114.
Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app
Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer.
Læs mere på www.nabohjælp.dk/app eller hent
Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play
Følg Nordjyllands Politi på:
Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:
https://politi.dk/abonner