Ny tøjstruktur i Nibe HK

dato

Nyheden er fra Nibe HK

Fra den nye sæson 2021/22 vil Nibe HK ændre strukturen på spillertøj, især for ungdomsspillerne.

Senior håndbold & U19 = Holdsæt, som normalt

Børne håndbold U5-U8 = Holdsæt, men mulighed for eget sæt, mod betaling.

Ungdoms håndbold U9-U17 = Eget sæt med navn

 

Nederst er der en præcisering, for hver inddeling, men tankerne med den nye måde at administrere tøjet på har været mange. Vi har vurderet at fordelene er større end ulemperne. Ved at ungdomsspillere får tøjet med hjem, samt får deres navn på, åbner vi op for muligheden at tøjet kan blive brugt til andre formål end kun kamp. Det kan også blive brugt til træning, til idræt, eller i fritiden. Det gør at vores sponsorer får en større synlighed, samt at klubbens farver og logo i højere grad bliver brugt.

Der er igennem tiden kommet større krav til trøjernes kvalitet fra spillerne, samt at størrelsen er perfekt. Det er utrolig svært at indkøbe tøj til ungdomshold, da fysikken er meget forskellige. Med den nye struktur får spillerne derved en størrelse de selv har valgt.

 

Senior

Forsættes som klubsæt, som hidtil. Det er klubbens tøj.


Børn U5-U8

Børn bruger forsat klubben sæt, men tilbydes at købe eget sæt til kr. 200,- (klubben betaler resten)

Sættet kan købes ved Tøjhuset, fra september 2021.

Numre på egne sæt tildeles eller ønskes fra 21-99

1-20 er forbeholdt klubben sæt

 

Ungdom U9-U17

I 2021 får ALLE et sæt med eget nummer og navn. En jubilæumsgave fra klubben.

Fremover får spillerne et nyt sæt hvert andet år. De lige årstal i lige år, og ulige i ulige år.

Fx 2022 = 2012, 2010, 2008, 2006.

Numre tildeles fra Tøjhuset nr. 1-89 på hhv. drenge og pige side, og det er ikke muligt at ønske. Der vil være en opstartsperiode hvor det kan virke træls, men over tid, når en U9 spiller får nr. 44, og spiller med det, til han/hun er U17 vil det virke helt naturligt. Nummeret tilhører spilleren ind til de stopper, eller bliver senior. Nr. 90-99 tilhører klubben, og er i forskellige størrelser i klublokalet, som tøj til nye spillere, reserve trøjer osv.

 

Tøjet betales over kontingentet. Vi forventer IKKE at der inden for de næste 2-3 år kommer kontingent stigninger, trods vi har en af Nordjyllands laveste kontingenter. Dette kan især lade sig gøre, med den store opbakning fra de lokale virksomheder, samt det store frivillige arbejde der laves i klubben.

Hvis der er behov for et nyt sæt ”udenfor tildeling”. Det kan være at medlemmet er vokset ud af sit sæt, det er gået i stykker, blevet væk osv. Så købes dette til en pris af kr. 200,-, og klubben betaler resten af sættes værdi. (Dette er ikke en mulighed hvis medlemmet blot ønsker 2 sæt, det vil blive for omkostningsfuldt for klubben)

 

Det er allerede nu muligt at bestille tøj til den kommende sæson, via dette link https://forms.gle/VYFptMUaL4kTrrR67 , produktionen af tøjsættet sættes først i gang, når kontingentet for medlemmet er betalt. Kontingent for efteråret 2021, udsendes midt juli, da vi ønsker at komme i gang med produktionen af det nye spillertøj så hurtigt, som muligt.

Udvalgte træningsaftner i august vil Tøjhuset være til stede i hallen, hvor det er muligt at prøve det nye spillertøj, samt købe den helt nye klubdragt til en skarp pris.

 



Kilde: Nibe HK