Mellem fredag og søndag blev der stjålet en dieseltank med en kapacitet på 1500 liter fra en mark på Korsbjerghøjvej ved Nibe. Marken er i øjeblikket ved at blive udstykket til parcelhusgrunde. Tanken var ikke låst inde, og hængelåsen på tanken blev fundet skåret over.
Tanken blev senere fundet cirka en kilometer fra marken, tømt for omkring 1000 liter diesel.