Stillingen (hjemmearbejde)
Du vil som udgangspunkt stå for at tage telefonen hos Skolen Fri mellem kl. 8.00 – 12.00 (til kl. 14.00 hver anden uge om torsdagen), og derudover mindre opgaver, man kan lave, når der ikke tales i telefon. Arbejdstiden er 21 timer ugentligt i gennemsnit, og derfor er der tale om en deltidsstilling til start og evt. flere timer med tiden. Man vil skulle tale med dem, som er interesserede i at starte børn op i Skolen Fri, og derudover vil der være andre opgaver, du skal lave, når der ikke tales i telefon. Desuden vil du skulle stå for det praktiske omkring telefon omstilling. Du vil alt efter kvalifikationer, muligheder og skolens behov få tildelt arbejdsopgaver, du kan lave imellem telefonsamtaler.
Hvad vi tilbyder dig
Vi har en rigtig dejlig (online) arbejdsplads, hvor vi har meget frihed under ansvar, og hvor der altid kommunikeres med respekt. Vi smiler meget, og arbejder med positive samarbejder. Lønnen er 12.000 kr. pr. måned. Ved at arbejde hjemmefra sparer man ca. 3.093 kr. pr. måned i transportudgifter og ca. 52 minutter pr. dag i transporttid (beregnet ud fra gennemsnit i Danmark), da arbejdet kan udføres hjemmefra (faktisk hvor som helst i verden, bare der er en god internet- og telefon forbindelse). Desuden er der diverse medarbejdergoder (se evt. på vores hjemmeside under ”Job hos Skolen Fri”), men især friheden i arbejdet.
Om dig
Du skal ikke nødvendigvis have en baggrund indenfor skoleverden, til gengæld er det krav til, at du er positiv, er detaljeret/præcis, har høj faglighed, humor og en god internetforbindelse. Du skal skrive, hvorfor du ønsker at arbejde hos netop Skolen Fri, og husk at vedhæfte eventuelle udtalelser, uddannelsesbevis, kursusbeviser m.m.
Skolen Fri
Skolen Fri henvender sig især til børn, som ikke trives i folkeskolen, hjemmeunderviste børn, børn i udlandet mfl. Vi ønsker at give disse børn chancen for et positivt klassefællesskab og en chance i livet for at få de bedste læringsmuligheder, så de kan udvikle deres personlige, sociale og især faglige kompetencer. Vi tilbyder et fast skema med få, korte lektioner, og alle folkeskolens fag. Der er få børn i klasserne. Kort sagt har vi en form for undervisning hvor børnene oplever tryghed og faglig udvikling. Skolen Fri er en online livestreamet skole, hvor børnene ikke skal transporteres/transportere sig og sidde i et bestemt lokale på en bestemt adresse, men undervises online via livestream. Lærerne underviser børnene over webkamera og en online platform.
Ansøgningsfrist er søndag d. 15. februar, og 1. arbejdsdag vil være mandag d. 2. marts 2026.
For yderligere oplysninger kan du besøge vores hjemmeside: www.skolenfri.dk
eller kontakte skoleleder Klaus Frederiksen på telefon: 30 52 63 93 / mail: klaus@skolenfri.dk
Vi ser meget frem til at høre fra dig, og du skal sende din ansøgning til:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Skolen Fri ApS, Restrup Kærvej, 9240 Nibe
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/62a09a7e-fc95-4016-96bb-0fcf15948a41